Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2025-2027
Ramme for pædagogisk tilsyn
Rødovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med de dagtilbud , der er beliggende i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud, der modtager offentligt tilskud. Det vil sige kommunale og private daginstitutioner, den kommunale dagpleje samt private pasningsordninger.
Kommunalbestyrelsen skal jf. Dagtilbudsloven § 5 fastsætte en ramme for tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud, herunder ramme for tilsynsobservation, frekvensen af tilsynsbesøg, inddragelse af data, mødevirksomhed i forbindelse med tilsynsprocessen samt rapportering, opfølgning og offentliggørelse af tilsynsresultater.
Der gennemføres ordinært pædagogisk tilsyn i alle dagtilbud hvert andet år. Foruden det ordinære tilsyn kan iværksættes ekstraordinært pædagogisk tilsyn ved bekymring for den pædagogiske kvalitet eller på efterspørgsel fra dagtilbudslederen.
I Rødovre Kommune gennemføres de ordinære pædagogiske tilsyn som uanmeldte. Dagtilbudsleder oplyses om, i hvilket kvartal tilsynet gennemføres men selve tilsynsobservationen gennemføres altid uanmeldt. Dette er for at sikre ensartede vilkår for alle dagtilbud og sikkerhed for at tilsynsobservationen giver et retvisende billede af dagtilbuddenes praksis.
I Rødovre Kommune fører de pædagogiske konsulenter ikke tilsyn i de dagtilbud, hvor de er tilknyttet for at sikre størst mulig uvildighed.
Formål med det pædagogiske tilsyn på Dagtilbudsområdet
Formålet med det pædagogiske tilsyn i Rødovre Kommune er todelt:
• Tilsynet skal fungere som kontrol på vegne af Kommunalbestyrelsen, der skal tilse, at Dagtilbudsloven og de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat, overholdes.
• Tilsynet skal etablere et databaseret afsæt for kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Kvalitetsudviklingen skal ske i dialog mellem Dagtilbudsområdet og dagtilbuddets ledelse og ansatte samt med inddragelse af forældrebestyrelsen.
Note 1. Oprettet efter Dagtilbudsloven § 19 stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19 stk. 6, dagplejen efter § 21 stk. 2-3, obligatoriske læringstilbud efter § 44a, puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Det pædagogiske tilsyn skal sikre:
• At dagtilbudslovens krav til læringssyn, børnesyn, leg, læringsmiljøer, børnefællesskaber, forældresamarbejde og arbejdet ud fra de 12 pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser jf. Dagtilbudsloven opfyldes.
• At dagtilbuddene i praksis efterlever de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat.
• At dagtilbuddets pædagogiske praksis udfolder sig med afsæt i den pædagogiske læreplan.
Tilsynsproces
Tilsynet består af kriteriebaserede observationer foretaget på baggrund af fire faglige temaer, der tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i Dagtilbudsloven. Efter observationen kvalificeres vurdering af dagtilbuddets kvalitet gennem dialog med dagtilbuddets ledelse, medarbejder- og bestyrelsesrepræsentant ligeledes med udgangspunkt i de fire faglige temaer. Observationerne udgør sammen med tilsynsdialogen grundlaget for vurderingen af den pædagogiske praksis i tilsynsrapporten. Herudover skal tilsynsdialogen også skabe et refleksivt grundlag for den fremadrettede kvalitetsudvikling i dagtilbuddet.
De fire faglige temaer er:
• Relationer og samspil
• Leg og aktiviteter
• Læringsmiljø og organisering
• Evalueringskultur
De tre første temaer er faste temaer, mens det fjerde tema kan udskiftes hvert 2. år i forbindelse med fastlæggelse af nye indsatsområder i Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport. For perioden 2025-2026 er der et særligt fokus på dagtilbuddenes arbejde med at få etableret, udviklet og fastholdt en evalueringskultur. De faglige temaer uddybes yderligere nedenfor.
(Hvis du vil læse mere om Rødovre Kommunes tilsynskoncept, henvises du til Rødovre Kommunens hjemmeside (Klik her).
Dagtilbud: Græshoppen
Observationsdato: 29.10.2024
Dato for Tilsyns dialog: 14.11.2024
Tilsynsførende: Katja Feraren, Natalia Olsen
Datagrundlag:
Tilsendt datapakke med eksempler på K1-skemaer, overblik over roller på legeplads i middagsstunden, ramme for stuemøder (dagsordner), Velkomstfolder til nye medarbejdere.
Sprogvurderingsdata fra Hjernen & Hjertet.
Relationer og samspil
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser inden for temaet Relationer og samspil.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Det pædagogiske personale er i udbredt variation opmærksomme og reagerer sensitivt på børnenes signaler.
• Det pædagogiske personale spejler i udbredt variation børnenes følelser ved hjælp af mimik, krop, lyde og ord.
• Det pædagogiske personale er i udbredt variation nærværende og fordybede i samspillet med børnene
• Det pædagogiske personale bruger i udbredt variation rutinesituationerne og mikroovergangene til at skabe stimulerende samspillet præget af nærvær, omsorg, ro og rytme
• Læringsmiljøet bærer i udbredt variation præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer ml. børn og voksne.
Om observationen
Der observeres positive mødeøjeblikke mellem børn og voksne, og ses eksempler på nærværende voksne, der møder børn i øjenhøjde, er anerkendende og sætter ord på børnenes oplevelser. Om end ikke som en generel praksis på tværs af Græshoppen. Det opleves, at personalets organisering i læringsmiljøet ikke i udpræget grad er afstemt, hvilket fx ses i personalets positioneringer. Dette er medvirkende til, at børn, der befinder sig perifært i forhold til fællesskaberne, får svære vilkår. Det ses, at personalet i flere tilfælde må lave opbrud i aktivitet og interaktion for at gå til andre opgaver. Det observeredes at personalet i flere tilfælde ikke gjorde brug af anledninger til, at børnene kunne deltage i rutinesituationer.
Om den faglige dialog
I dialogen drøftes temaet med afsæt i konkrete observationer. Det beskrives, at observationerne er genkendelige, og at der er et fokus på oplæring af nye medarbejdere ind i den pædagogiske praksis, opdeling i mindre grupper og en særlig opmærksomhed på overgangen efter frokost.
I dialogen fremhæves, at nye medarbejderes manglende indblik i husets pædagogiske praksis er medvirkende til udfordringer, der ses på observationsdagen. Dette blev drøftet og italesat, at i de situationer har det faste personale en væsentlig rolle i forhold til både at understøtte i praksis og udnytte den pædagogiske planlægning som en aktiv guideline.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales at arbejde videre med fokusområder, der nævnes i dialogen. Det anbefales også at arbejde målrettet med relationer og samspil, så alle børn mødes i trygge læringsmiljøer. Der er et forbedringspotentiale i forhold til strukturering af det pædagogiske arbejde med rutinesituationer og overgange generelt for derved at skabe bedre betingelser for nærvær, relations opbyggende samvær, at få øje på alle børn og på oplagte øve baner.
Leg og aktivitet
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser inden for temaet Leg og aktivitet.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Det pædagogiske personale i udbredt variation hjælper og guider børnene til at deltage i positive samspil med hinanden i forskellige børnefællesskaber.
• Det pædagogiske personale er i udbredt fravær opmærksomme på og hjælper de børn, der ikke indgår i positive børnefællesskaber.
• Det pædagogiske personale er i udbredt variation aktive i forhold til at støtte og guide børnenes lege og deltagelsesmuligheder med hinanden i større eller mindre fællesskaber.
• Det pædagogiske personale i udbredt variation som rollemodeller i forhold til børnenes læring.
• Det pædagogiske personale sikrer i udbredt fravær, at alle børn er aktive deltagere i pædagogiske aktiviteter, rutiner og opgaver.
• Læringsmiljøet bærer i udbredt praksis præg af tydelig organisering, der skaber balance i mellem børneinitierede og voksenplanlagte lege og aktiviteter.
Om observationen
Gennem observationen ses der flere eksempler på, at medarbejderne opholder sig tæt på børnene både inde og ude med henblik på at understøtte børnenes leg og aktiviteter. Der høres flere samtaler, der tager udgangspunkt i børnenes initiativ og interesse, hvor de voksne bakker børnene op og opmuntrer dem til videre-udvikling af legen. Dette finder sted især ved indendørs aktiviteter.
Der ses desuden, at de voksne primært positionerer sig støttende bagved børnene i flere situationer. I flere tilfælde ses, at personalet ikke udnytte læringspotentiale i spontane legesituationer og planlagte aktiviteter ved at indtage position foran eller ved siden af børnene. Der opleves utydelighed i afklaring af de voksnes roller, personaleressourcefordeling og organisering af især udendørstid.
Om den faglige dialog
I den faglige dialog fremhæver dagtilbudsleder, at både medarbejderne og ledelsen er opmærksomme på legen og dens betydning samt på de daglige rutiner og det pædagogiske potentiale heri. Emnet har været i fokus flere gange på personalemøder, og der er enighed om, at det giver mening at bruge mere tid på rutinesituationer for at sikre alle børnene deltagelsesmuligheder. I dialogen drøftes opmærksomheden på balancen mellem optimering og drift overfor de pædagogiske aspekter. Der arbejdes med legitim perifer deltagelse både i vug-gestuen og børnehaven. Forældrerepræsentanten pointerer, at forældrene gennem billeder og beskrivelser på AULA får et indblik i husets pædagogiske praksis, hvor børnene opleves deltagende og har mulighed for at deltage i lege og aktiviteter på forskellige vis samt har mulighed for at trække sig ved behovet.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales at fastholde fokus på det pædagogiske og didaktiske potentiale, der ligger i de daglige rutinesituationer med henblik på at skabe flere nærværende læringssituationer og dermed sikre deltagelsesmuligheder for flere børn. Desuden anbefales der at sætte fokus på de voksnes understøttende og igangsættende rolle i forbindelse med lege og aktiviteter især i timerne på legepladsen.
I det hele taget anbefales der at styrke relations- og læringsperspektivet i forbindelse med leg og aktiviteter, herunder især i forbindelse med rutinesituationer (overgange, spise- og garderobesituationer, ventetid m.m.).
Læringsmiljø og organisering
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage mindre justeringer ift. kvaliteten inden for temaet Læringsmiljø og organisering.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Læringsmiljøet bærer i udbredt variation præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer ml. børn og voksne.
• Fysiske læringsmiljøer inviterer konsekvent til forskellige former for leg og understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.
• De fysiske læringsmiljøer både ude og inde tilbyder i udbredt praksis børnene en bred vifte af læringsmuligheder.
• Læringsmiljøet tilbyder i udbredt variation differentierede deltagelsesmuligheder for alle børn.
• Dagtilbuddet inddrager konsekvent barnets primære omsorgspersoner og sikre sammenhæng i barnets læringsmiljø i mellem hjem og dagtilbud.
Om observationen
Ved observationen fremstår huset med nogle gode fysiske og æstetiske læringsmiljøer, der byder på flere forskellige lege- og aktivitetszoner med varieret og tilgængeligt legetøjsudvalg, børnerelaterede udstillinger både indenfor og udenfor. Der opleves ligeledes læringsmiljøer, hvor børnenes læringspotentiale ikke bliver udfoldet til fulde, da pædagogisk personalet i flere tilfælde forholder sig afventende og understøttende på bagkant af børnenes initiativer. Det ses tydeligt, at børn og voksne er vant til at deles op i mindre grupper ved de forskellige lege-, aktivitets- og rutinesituationer. Dog udfordrer den manglende konsekvente organisering og de voksnes rollefordeling nærværet og dermed det psykiske aspekt af læringsmiljøet.
Om den faglige dialog
I dialogen drøftes husets arbejde med strukturering og organisering af dagligdagen, så flest mulige kvadratmeter udnyttes optimalt i løbet af ugen – de funktionsrum, der er i huset er fordelt mellem de forskellige grupper. Medarbejderne forholder sig aktivt til indretning af stuer, legezoner, legetøjsudvalg og -mængde, der er tilgængeligt på stuen med henblik på at skabe optimale læringsmiljøer for børn. Forældrenes oplevelse er, at alle husets rum er i brug og udnyttes i høj grad.
Der drøftes ligeledes mulighederne for at udnytte de fysiske læringsmiljøer og gøre dem yderligere funktionsdygtige ved styrket personaleorganisering og fokus på de voksnes rolle så miljøet fungerer som et fælles tredje.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales at fastholde det gode pædagogiske arbejde med de velfungerende fysiske og æstetiske lærings-miljøer, gruppeopdeling og de elementer af organiseringen, der fungerer optimalt. Desuden kan der med fordel sættes fokus på de voksnes rolle samt organisering og fordeling af personaleressourcer for at sikre mulighed for nærvær og fordybelse i forskellige situationer og dermed deltagelsesmuligheder for alle børn.
Evalueringskultur
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal
foretage ændring af indsatser inden for temaet Evalueringskultur.
Begrundelse for vurderingen
Under dialogen og via observationerne ses:
• Dagtilbuddet arbejder i udbredt variation systematisk med ensartethed i kvaliteten af den pædagogiske praksis på tværs af stuer, afdelinger og matrikler.
• Der er etableret evalueringskultur i dagtilbuddet som i udbredt praksis udvikler og kvalificerer de pædagogiske læringsmiljøer.
• Dagtilbuddet arbejder i udbredt fravær med at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og evaluering.
• Det pædagogiske personale justerer i udbredt variation deres positioneringer og læringsmiljøerne relevant.
• Dagtilbuddet bruger i udbredt variation data aktivt i udvikling og planlægning af pædagogiske lærings-miljøer.
Om observation og den faglige dialog
I dialogen beskriver personalet, at de arbejder med fælles pædagogisk retning med udgangspunkt i K1-skemaer til planlægning af tematiseret aktivitet og forløb. Personalet i både vuggestue og børnehave beskriver, at de arbejder med ugeplaner, i børnehaven på et overordnet plan. Til stuemøder arbejder hele huset med faste dagsordner, om end endnu i forskellige implementeringstempi og der er pt. fast ledelsesunderstøt-telse på møderne for at sikre forankring. Én gang ugentligt arbejdes der med LTU på skift stuevis. Dagtilbuds-leder fortæller, at det opleves svært at nå opfølgning, og derfor er der pt fokus på evaluering af LTU.
Af tilsendt data og i dialogen fremgår det, at der er arbejdet strukturelt med voksenpositioneringer på legepladsen. På observationsdagen fremgik dette ikke i udtalt grad i praksis.
Det beskrives, at der arbejdes henimod at sprog vurdere alle børn, og at data fra vurderingerne bruges som pejling for sprogpædagogiske indsatser. Data viser, at der indtil videre i 2024 er vurderet ca. 50% af 3-årige.
Dagtilbudsleder fortæller, at Græshoppen har pædagogiske fyrtårne, men at der ikke er en systematik for, hvordan deres kompetencer bruges i forhold til at støtte op om den pædagogiske udvikling.
I dialogen fremgår det, at Græshoppen er godt på vej mod etablering af en evalueringskultur, og har mange gode tiltag, som med fordel kan styrkes yderligere mod forankring.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Arbejdet med positionering og roller på legepladsen kan med fordel genbesøges, bearbejdes yderligere og gøres gældende indendørs.
Data viser, at der er gennemført et godt forarbejde, men observationer peger på, at det fortsat er nødvendigt at arbejde målrettet med at gøre udviklingsarbejdet til forankret praksis.
Det anbefales, at fokus øges på Evalueringspraksis – hvad det indebærer, og hvordan der kan arbejdes helhedsorienteret og meningsfuldt hermed ind i den pædagogiske praksis på forskellige områder. Heri også med blik på, at børneperspektivet medtages, som drøftet i dialogen. Således der opbygges en praksis, hvor medarbejderne løbende forholder sig til, om hverdagshandlinger stemmer overens med de gode pædagogiske intentioner.
Det anbefales, at der etableres en systematik for arbejdet med børn i udsatte positioner, for derigennem at sikre at kunne støtte det enkelte barns trivsel og udvikling bedst muligt.