Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Græshoppen

Pædagogisk tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Ida Lund-Andersen

Tilsynet er aftalt med: Børnehusets leder Mette Harder 

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion.

Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.

Tilsynet var anmeldt
Tilsynet blev foretaget onsdag den 9. november 2022 kl. 8.30 til 11.30
Interview med medarbejdere den 2. oktober 2022
Første gennemgang med ledelsen den 16. december 2022
Gennemgang med forældrebestyrelsen den 20. december 2022
Handleplansmøde den 17. januar 2023
 
Datagrundlag:
I Børnehuset Græshoppen blev 23 treårige børn sprogvurderet i 2021. Fordelingen af medarbejdere i april 2022 var: 55% uddannet personale og 45% ikke uddannet personale.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

I Børnehuset Græshoppens læreplan lægges der vægt på, at børnene understøttes og inspireres via en legende tilgang, og at de er opmærksom på børnenes perspektiver. I forbindelse med tilsynet ses det, at der arbejdes tydeligt på, at børnene bliver set, støttet og hjulpet ind i legen, og at der er stort fokus på børnenes perspektiver. Desuden er der fokus på, at børn i udsatte positioner guides og støttes, så de kommer ind i en leg og fastholder den.  

I Børnehuset Græshoppen ses der på tilsynsdagen børn, der trives og virker glade. De pædagogiske medarbejdere kender deres roller i de daglige rutine, hvilket giver en forudsigelig og rolig dagligdag for både børnene og de voksne. Børnene bliver set, fulgt og hjulpet i dagligdagens mange rutiner. Fra de voksnes side er der en respekt for, at legen er vigtig for børnene, og det opleves, at der er en god sproglig tone børn og voksne imellem og børn og børn imellem.

På tilsynsdagen ses der mange gode overgange og mange velfungerende lege og aktiviteter, som børnene kan vælge imellem. Både indendørs og udendørs observeres stille, fordybede lege og aktiviteter side om side med mere fysiske lege og aktiviteter. De voksne fordeler sig imellem børnene på både legepladsen og på stuerne. De voksne deltager i og understøtter børnene i lege og aktiviteter, ligesom der også gives plads til, at børn kan leger selv. Børnene opdeles i små grupper med en eller to voksne.

Overalt i børnehuset, fra vuggestue til børnehave ses det, at børnene understøttes i at være selvhjulpne, og det opleves, at der er stor grad af italesættelse af, hvad børnene gør i rutinerne og at børnene gives tid til rutinerne. Desuden opleves det, at børnene gives deltagelsesmuligheder. I de enkelte afsnit i rapporten udfoldes det, hvordan det komme til udtryk.

Lærings- og børnemiljøerne i Børnehuset Græshoppen opleves at være gode. Der er en god stemning i hele huset. Børnene støttes i deres udvikling og mestring. Fysisk er der god plads, indretningen lægger op til mange slags leg og børnene kan nå legetøjet. Der er pænt og ordentligt på stuerne, legepladsen og fællesarealerne. Det ser ud som om, hver ting har en plads, og der er pænt ryddet op. Huset hænger sammen, der er genkendelighed på tværs af stuerne. Stuerne prydes af børnene kreative projekter.  

Generel indsats:
Det anbefales at fortsætte det gode arbejde med at støtte, guide og rammesætte legene, så børnene hjælpes ind i lege og fællesskaber.

Der ses et godt arbejde i forhold til at inddrage børnenes perspektiver, det anbefales at fortsætte dette. En udvikling af dette kan fx ske ved at inddrage børnene endnu mere i evalueringskulturen. 

Det opleves, at der er en systematik i dagligdagen, og at det er planlagt, hvordan dagens rutiner mm. skal afvikles. Ligeledes synes det, at medarbejderne har kendskab til deres roller, og hvordan de er fordelt medarbejderne imellem. Det opleves også, at der er en respektfuld tone imellem børn og voksne. Ligesom det ses at det pædagogiske personale udviser respekt for vigtigheden af børnenes leg. Det anbefales at fastholde dette.

Det anbefales at fortsætte og videreudvikle det gode arbejde med italesættelse, voksen-nærvær og –understøttelse, samt som det sås, at der sættes nok tid af til hverdagsrutinerne.

Det psykiske, fysiske og æstetiske lærings- og børnemiljø er velfungerende, og det anbefales at videreudvikle det i denne gode retning.

Det anbefales at videreudvikle arbejdet med evalueringskulturen med en endnu højere grad af systematisk dataindsamling og afprøvning af flere forskellige dataindsamlingsmetoder. Gerne med en endnu højere grad af inddragelse af børnenes perspektiver i dataindsamlingen.

Fokuseret indsats: 

Intet at bemærke.

Særlig indsats: 

Intet af bemærke. 

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
I Græshoppens læreplan står der i afsnittet under børn i udsatte positioner, at særlige behov kan opstår hos alle børn på forskellige tidspunkter i livet. Under afsnittet om leg står der: ”Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn”. 
På tilsynsdagen så tilsynsførende eksempler på børn, der havde brug for særlig opmærksomhed og understøttelse fx i forhold til at komme i gang med en leg og til at fastholde den. I disse eksempler, så tilsynsførende, at børnene blev set, støttet og hjulpet ind i legen. Det anbefales, at fortsætte det gode arbejde med at støtte og hjælpe børnene ind i legen.   

I Børnehuset Græshoppens læreplan står der også: ”Vi understøtter og inspirer børnenes udvikling og læring, via vores legende tilgang, hvor fokus er på et gensidigt engagement mellem børn og voksne. Det handler om at stimulere børnenes lyst til læring og deltagelse gennem engagerede og motiverede voksne, der indtager et børneperspektiv”. I interviewet med medarbejderne gives flere eksempler på, hvordan man har opmærksomhed på børnenes perspektiver. Der er således sammenhæng imellem det, som udtrykkes om børneperspektiver i Græshoppens læreplan, og det medarbejderne udtrykker de arbejder med. Det anbefales at forsætte og videreudvikle det gode arbejde med at inddrage børnenes perspektiver endnu mere. Dette kan fx ske i evalueringskulturen ved, at børnene inddrages i at indsamle data. 

Eksempler:

Eksempel 1:
Et barn ligger alene på maven på gangen i garderoben, barnet ser mut ud og virker ikke rigtig glad. Nogle børn løber ud af stuen og ned til det fællesrummet. I løb hopper de over barnet, der ligger på gulvet. Et barn rammer barnet med sin fod, og stopper op og skubber igen afprøvende til barnet med foden. En voksne stopper hurtigt det barn, der skubber til barnet og følger det ned til fællesrummet. Inden den voksne følger det løbende barn videre, spørger den voksne om barnet på gulvet er ok. Barnet på gulvet rejser sig fra gulvet, først står barnet bare lidt og kigger for sig selv i garderoben, så går det langsomt ind på stuen hen mod en voksen. ”Hej X” siger den voksne, ”Y sagde, at du var faldet?” Barnet stiller sig henne ved den voksne. Barnet kommer op at sidde hos den voksne. Den voksne taler med barnet og forslår en legeaktivitet. Barnet vil gerne lege. Den voksne går fra et bord, hvor tre børn laver perleplader og hen til en legekrog sammen med barnet. De sætter sig sammen og går i gang med at lege. På et tidspunkt kommer der en håndværker. Den voksne, der sidder sammen med barnet, er nødt til at gå fra legen og tage sig af håndværkeren. Barnet går også fra legen. En anden voksen ser, at barnets leg bliver afbrudt og spørger, om ikke de sammen skal går tilbage til legen. Det vil barnet gerne. Den voksne bliver siddende sammen med barnet for at lege. Da der skal ryddes op på stuen, står nogle andre børn ved siden af barnet, og den voksne der leger på gulvet. Den voksne siger til børnene: ”Se lige hvad X har bygget, det er det sejeste”.  

Eksempel 2 
I interviewet af medarbejderne beskrives det, hvordan de er optaget af børneperspektiverne. De prøver at følge børnenes perspektiver alt efter børnenes alder og udtryksmuligheder. Til samling spørger de fx børnene, hvad de har lyst til at lege med. Men de er også opmærksomme på, hvad børnene er optagede af. Det kan fx være, at de har viden om, at nogle børn er glade for at lege med magneter, og hvis et barn eller flere ikke ved, hvad det har lyst til at lave, kan de voksne hjælpe på vej ved at spørge, om det/de har lyst til at lege med magneter.  I børnehaven er de voksne optaget af, at de fordeler sig, så børnene kan lege i mindre grupper. Fordi de oplever, at der kommer bedre lege ud af det, når børnene er færre sammen. Det er også her rollelegene opstår. Der er en opmærksomhed på, hvornår man som voksne skal gå foran, ved siden af og bagved, så børnene bliver gode til at lege selv.
I Vuggestuen er der opmærksomhed på de tegn børnene udviser, for at kunne følge deres perspektiver, simpelthen fordi det verbale sprog ikke er udviklet endnu. Hvis et barn tager sig til hovedet, når der laves sanglege, kan den voksne sige: ”Er det høj som et hus, du gerne vil lege nu?”

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
Der ses meget få konflikter imellem børnene på tilsynsdagen. De få konflikter, som ses, håndteres uden løftede og irettesættende pegefingre eller skæld ud. I stedet synes det, at konflikterne mødes med en opmærksomhed i forhold til, at alle de involverede i konflikten har brug for hjælp og omsorg i situationen. Det anbefales at holde fast i og videreudvikle denne form for konflikthåndtering.  

Ligeledes ses der en god kommunikation de voksne imellem. Det er tydeligt, at der er styr på, hvem der gør hvad, hvornår. Der er ikke brug for megen intern kommunikation om rollefordeling. Det synes, at der er aftalt rutiner i forhold til afvikling af dagen, hvilket gør, at der kun behøves at blive kommunikeret meget kort om, hvornår fx oprydning skal påbegyndes. Det anbefales at fastholde den velfungerende rollefordeling imellem medarbejderne i forhold til rutiner mm. i dagligdagen.

På tilsynsdagen ses der god kommunikation børn og børn imellem og børn og voksne imellem. Der opleves en ligeværdighed/respekt imellem børn og voksne, og det synes, at der er et ønske fra de voksne om at følge børnene og forstå deres kommunikation både den kropslige og sproglige. Dette illustreres ved ”Eksempel 2”, hvor barnet gives mulighed for fx at rydde op og at vaske hænder, og dermed aktiverer det barnets selvstændighed, så det bliver en selvvalgt aktiv handling barnet foretager. I denne sammenhæng fungerer det godt, i andre situationer kan der kræves noget andet af kommunikationen. Det anbefales at forsætte og videreudvikle den respektfulde kommunikation imellem voksne og børn.

I forbindelse med interviewet beskrives den opmærksomhed medarbejderne har på forældresamarbejde og kommunikationen med forældrene.

Eksempler:

Eksempel 1
I en overgang fra leg til samling har to børn ryddet op og sidder klar dér, hvor samlingen skal foregå. Det ene barn skubber til det andet, og det barn der bliver skubbet henvender sig til en voksne og siger: ”X skubbede til mit hoved”. Den voksne sætter sig på hug ved de to børn og siger: ” Åh det var ikke så godt”. Den voksne taler til dem begge to samtidig. Den voksne ser dem begge og udviser omsorg for dem begge og aer dem på hver sin kind. Konflikten slutter.

Eksempel 2: 
De voksne viser børnene, at de forstår at børnenes lege er vigtige. Da det er tid til, at man på en børnehavestue rydder op for at holde samling og derefter spise frokost, forbereder de voksne stille og roligt børnene på, hvad der skal ske. En voksen der sidder og laver modellervoks med en gruppe børn siger: ”Vi skal snart sætte uret, så vi kan rydde op”. Lidt senere henvender den voksne sig til den anden voksne, som sidder og leger med et barn: ”Jeg sætter uret, ikke? Den anden voksne nikker. Derefter henvender den voksne sig til de børn, der leger med dukker i en hule, at uret er sat. Den anden voksne fortæller også stille og roligt til et barn, at de snart skal rydde op. 

Den voksne, som har satte uret, går stille og roligt rundt og begynder så småt at rydde op. Nogle børn, som har lavet perleplader, har forladt bordet. Den voksne spørger, om de lige vil rydde perlerne op. Den voksne rydder perlerne op sammen med børnene og siger til et barn: ”Vil du sætte den over på hylden, hvor der er plads?” Det gør barnet, og bordet er ryddet. Børnene i hulen med dukkelegen er helt optaget af deres leg. En voksen banker på, de taler sammen, og børnene går i gang med at rydde op.  Kommunikationen når børnene skal fx vaske hænder foregår vejledende: ”Når du er færdig, må du gerne gå ud og vaske hænder” eller ”X har du vasket hænder? Hvis ikke må du gøre det”.

Eksempel 3:
Et vuggestuebarn hiver i sin hagesmæk. En voksne ser det og siger: ”Er du færdig?” Barnet svarer med en lyd og nikker. Barnet får en klud og tørre sine hænder. Da barnet er kommet ned spørger den voksne om barnet kan hjælpe. Barnet lægger sin hagesmæk over på vognen.
På en anden vuggestuestue spørger et barn en voksne: ”Hvor traaa?” den voksne prøver at forstå. Barnet siger det flere gange. Den voksne siger: ”Mener du Y?” Y kommer ind ad døren og barnet udbryder: ”Der Y” og peger. Den voksne svarer: ”Ja der er Y”.

Eksempel 4 
Det beskrives i interviewet, at det er vigtigt med et godt forældresamarbejde, så barnet kan støttes bedst muligt. Forældresamarbejdet beskrives som et dialogisk samarbejde. Forældrene har den største viden om deres barn, derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale er opsøgende og spørger forældrene til råds. Der er forældremøde en gange om året, tremåneders samtale og forældrekonsultationer. Desuden er der en forældreforening, som laver arrangementer uden for dagtilbudstid. For medarbejderne er den daglige samtale vigtige, de søger at få fortalt om noget fra barnets dag. På Aula lægges der billeder ud til forældrene, så de kan se, hvad børnene har lavet, og man skriver lidt om, hvad der er sket igennem dagen.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:

Det psykiske læringsmiljø:

I Børnehuset Græshoppen ses der et godt psykisk læringsmiljø. På tilsynsdagen ses der mange gode overgange og mange velfungerende lege og aktiviteter, som børnene kan vælge imellem. Både indendørs og udendørs rummes stille og fordybede lege og aktiviteter side om side med mere fysiske aktiviteter. De voksne fordeler sig imellem børnene på både legepladsen og på stuerne. De voksne deltager i og understøtter børnene i lege og aktiviteter, ligesom der også gives plads til, at børnene kan lege selv. Børnene opdeles i små grupper med en eller to voksne.  Det anbefales at fortsætte og videreudvikle det velfungerende psykiske læringsmiljø.

I Græshoppens læreplan beskrives det, at en stor del af det lille barns grundlæggende læring og dannelse sker i hverdagsrutinerne. Der lægges vægt på, at der sættes ord på handlingerne og gives god tid til at prøve selv, så barnet kan få følelsen af mestring. Desuden står der: ”Rutiner har stor betydning, og det er ofte her, vi har mulighed for at være 1:1 med barnet”.  
Tilsynsførende oplever på tilsynsdagen at disse hensigter efterleves i husets pædagogik. Overalt i huset, fra vuggestue til børnehave ses det, at børnene understøttes i at være selvhjulpne, og det opleves, at der er en stor grad af italesættelse, og at børnene gives tid til rutinerne. Ligesom det opleves, at de voksne er tilstede, understøttende og nærværende i hverdagsrutinerne. 
Det anbefales at fortsætte og videreudvikle det gode arbejde med italesættelse, voksen nærværd og -understøttelse samt at sætte nok tid af til hverdagsrutinerne.

På tilsynsdagen ses det, at der er tilrettelagt mange forskellige legemuligheder i hele huset, som giver børnene muligheder for at vælge om de vil deltage i de vokseninitierede aktiviteter, eller de vil lege selv. Der ses eksempler på, at de voksne hjælper børn med deltagelsesmuligheder. Det anbefales at fortsætte med og videreudvikle de mange lege- og læringsmuligheder for børnene og at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder.

Det fysiske læringsmiljø:

Der sås gode fysiske læringsmiljøer i Børnehuset Græshoppen. Det anbefales at fastholde og videreudvikle de gode fysiske læringsmiljøer, som blev set på tilsynsdagen.

Det æstetiske læringsmiljø:

Der sås gode æstetiske læringsmiljøer i Børnehuset Græshoppen. Det anbefales at fastholde og videreudvikle de gode æstetiske læringsmiljøer

Eksempler:

Eksempel 1:
Hele tiden sættes der ord på det børnene, og de voksne gør. Ved mellemmåltidet efter legepladsen siger den voksne til vuggestuebørnene: ”Nu smører jeg brødet”, ”Hvor mange bananstykker er der?” Fadet med frugt sendes rundt til børnene: ”Nu er det din tur igen”. 
En lille gruppe på fire børn og to voksne fra en stue i vuggestuen skal på tur. De voksne sidder på gulvet tæt sammen med børnene og hjælper børnene med selv at tage deres tøj på. En voksen siger til et lille barn, der sidder oven på sin flyverdragt: ”Jeg hjælper dig. Hvor er foden? Den er langt oppe. Der var den.” Et barn har selv tage en støvle på den forkerte fod. Den voksne siger: ”Det var ellers rigtig flot, den skal bare over på den anden fod, ellers får du bananfødder.” Den voksne hjælper barnet med at få støvlen af og på igen.
På en børnehavestue spises der frokost, der sidder tre til fire børn og en voksne rundt om bordet. Børnene prøver at få ærterne til at sidde på gaflen. De viser hinanden, hvor mange ærter de lykkes med at få til at sidde på gaflen. 
Børnehavebørnene henter selv mad i køkkenet, når fadet er tomt. To børn går sammen ud til køkkenet med hvert deres fad. Det ene barn henvender sig til tilsynsførende og siger:” Se jeg har hentet mad! Vi skulle bruge frikadeller og kartofler. Vi havde ærter.” Tilsynsførende fornemmer en stolthed hos børnene, da de fortæller om deres opgave og deres mestring af den.

Eksempel 2:
På alle stuer er der planlagt flere legemuligheder, som børnene kan vælge imellem. I tumlerummet gynger, tumler og bygger en lille gruppe børn sammen med en voksne, lige udenfor i tumlerummet bygger en anden lille gruppe børn kæmperaketter med store byggeelementer også sammen med en voksne. Længere inde i fællesrummet er der lavet et rum i rummet, hvor nogle børn selv leger med dukker. På stuerne er der forskellige lege- og aktivitetsmuligheder. Der er både mulighed for at vælge en vokseninitieret aktivitet og at vælge en leg efter, hvad stuen byder på.
På en stue har de tre voksne placeret sig tre forskellige steder på stuen. En sidder sammen med en gruppe børn om et bord. De ruller trylledej ud og trykker former, som skal blive til julepynt. På gulvet sidder en gruppe børn og en voksne og leger med magneter og biler. Ved et andet bord sidder en voksne og tre børn og samler puslespil. Et fjerde barn kommer hen til bordet med puslespil og tager nogle af brikkerne og vender dem om. Et barn ved bordet siger: ”Det må du ikke, så kan vi ikke lægge puslespillet”. Den voksne siger: ”Du må lægge brikkerne herover, vil du være med?” Barnet sætter sig ned på gulvet ved siden af bordet og ser ked ud af det. De som sidder ved bordet er koncentrerede om puslespillet og ser ikke barnet på gulvet. Efter lidt tid snøfter barnet, den voksne hører det og spørger om barnet sidder fast. Barnet svarer: ”Nej X talte grimt til mig”. Den voksne svarer: ”Nååå vil du ikke komme op og sidde hos mig og være med”. Barnet nikke og kommer op for at deltage. De går videre med puslespillet sammen.

Eksempel 3:
Det fysiske læringsmiljø:
Der er god plads både inde og ude, man finder gode læringsrum i rummene. Det er let at aflæse, hvor man kan lege og lave hvad. Indendørs er der et stor lokale, hvor børnene kan tumle og udfordres fysisk, det store fællesrum ved køkkenet giver mulighed for at børnene kan fordele sig i mindre grupper og fordybe sig i deres lege. På stuerne er der mange forskellige legezoner, fx køkken-, dukke-, læse- og byggehjørner, ligesom der er borde til aktiviteter og frokost. Der er plads til både stille lege, og de lege der kræver lidt mere plads og armbevægelser. Legetøjet er overskueligt, og det er muligt at aflæse, hvad man kan lege med. Det meste legetøj er i børnehøjde. 

Eksempel 4: 
Der er pænt og ordentligt rundt i huset og på legepladsen. Det ser ud som om, hver ting har en plads, og der er pænt ryddet op. Huset hænger sammen, der er genkendelighed på tværs af stuerne. Stuerne prydes af børnene kreative projekter.   
  

• Vuggestues stuer er overskuelige, og der er plads til også at lege mere fysisk. 
• Alle børnehavestuerne er indrette med mange små legehjørner med forskellige tydelige temaer.  
• Børnenes kreationer er ophæng på stuerne i børnehave.        
• Tumlerummet giver rig mulighed for fysisk udfoldelse.   
• Afskærmning, så der skabes et legerum i rummet.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:
Der ses en tydelig struktur og systematik i afholdelse af møder og afvikling af forskellige evalueringsmetoder fx LTU, K1 og K2 med mere. Refleksionskulturen her og nu er stærk og evalueringskulturen er på vej. Det anbefales at videreudvikle arbejdet med evalueringskulturen med en endnu højere grad af systematisk dataindsamling og afprøvning af flere forskellige dataindsamlingsmetoder. Gerne med en endnu højere grad af inddragelse af børnenes perspektiver i dataindsamlingen.

Eksempler:

I interviewet med medarbejderne beskrives det at Græshoppen arbejder systematisk med flere forskellige evalueringsmetoder. LTU sker fx hver fredag. Fordi dagtilbuddet er idrætscertificeret bruges evalueringsmetoderne K1 og K2. Derudover laves der ”Alle med”-skemaer på alle børn, et materiale der også bruges i forbindelse med forældresamtaler, både til at skabe et overblik over det enkelte barns udvikling, men også for at få et overblik over, hvad forældrene ser derhjemme.
Medarbejderne fortæller også, at der er systematik i de møder, der afholdes. Der er stuemøder hver uge, pædagogmøder ca. hver 3. måned, personalemøde en gang om måneden, møde for de aldersopdelte grupper på tværs af stuerne. Derudover afholdes der netværksmøder og lokalisering. I interviewet med medarbejderne beskrives det, at sammenhængene imellem LTU og stuemøder fungerer rigtig godt. 
I forbindelse med interviewet udtrykkes det, at de i Børnehuset Græshoppen er rigtig gode til at reflektere for at udvikle og forbedre børnenes trivsel, tryghed og udvikling. Det beskrives også, at man evaluerer, men at næste bedste skridt er at blive endnu bedre til at evaluere. Både i forhold til valg og udvikling af evalueringsmetoder og i forhold til struktur og målsætninger. Der gives et eksempel på, hvordan man inddrager børnenes perspektiv, når der fx spises frokost, her spørger man fx børnene, hvad der var det sjoveste ved noget. Børnenes oplysninger bruges næste gang, så det kan blive så optimalt for børnene som muligt.  Det kan også være, at en voksne går rundt med et barn i dagtilbuddet, for at barnet kan vise den voksne rundt til barnets yndlingssteder.